Spring til indhold

Vi søger en salgselev

Himmerlandskød er en dansk, familieejet fødevarevirksomhed med eget slagteri, opskæring og forædling af dansk okse- og kalvekød.

Fordelt på to lokationer i Himmerland, i henholdsvis Aalestrup og Farsø, beskæftiger vi +240 medarbejdere.

Til vores salgsteam søger vi lige nu en salgselev med forventet jobstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Himmerlandskøds salgsafdeling er placeret på vores nye hovedkontor i Aalestrup og består af fire sælgere, en salgschef og en salgsdirektør, hvor der er et meget uformelt og kollegialt arbejdsmiljø.

 

Jobbet som salgselev:

Som salgselev hos Himmerlandskød får du en spændende og varieret hverdag med fokus på personlig og faglig udvikling. Dine opgaver vil centrere sig omkring B2B-salg, herunder:

  • Support til øvrige sælgere
  • Kundeservice
  • Ordrebehandling
  • Opsøgende salg
  • Leverandørbesøg
  • På sigt vedligeholdelse af egen kundegruppe

Der er tale om en 2-årig elevstilling, der skifter mellem skoleophold og praktik med fast arbejdssted i Aalestrup. Her vil du få rig mulighed for at tilegne dig viden indenfor et spændende fødevareområde, hvor vi arbejder med kunder i alle segmenter – herunder detail, foodservice og industri.

 

Vi ser gerne, at:

  • Du har færdiggjort HHX, EUX, HTX, STX eller lignende uddannelse
  • Du brænder for at skabe salg gennem stærke relationer
  • Du motiveres af at skabe resultater
  • Du har flair og interesse for IT
  • Du er nysgerrig og proaktiv omkring dine opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner, og fleksibilitet er en helt naturlig del af dig
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau

 

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Peter Fisker på tlf. 21 19 28 95.

Du bedes sende din ansøgning til: job@himmerlandskoed.dk.

Ansøgningsfrist er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Samtaler vil blive afholdt løbende.