image

100% DANSK — 100% NÆRVÆR

Vi sætter en ære i at sige hvad vi gør, og gøre hvad vi siger. Det er afgørende, at du kan regne med, at aftaler bliver overholdt, at kvaliteten er i top og lever op til forbrugerens forventninger. Derfor arbejder Himmerlandskød altid ud fra en tæt dialog og kontakt med dig.


Slagteriet i Kjellerup holder ferielukket i uge 7
Slagteriet i Hadsund holder ferielukket i uge 8

100% dansk

Vores kød er udelukkende dansk. Dyrene er født og opvokset hos danske landmænd. Dyrene er slagtet i Danmark og forarbejdet i Himmerland. At vores kød er 100% dansk betyder, at vores dyr ikke udsættes for lange transporter. Udover at højne dyrevelfærden, gavner det også kødets kvalitet.

 

 

Slagteriet i Kjellerup holder ferielukket i uge 7 og slagteriet i Hadsund holder ferielukket i uge 8.

100% nærvær

Vores kunder fremhæver kvaliteten af vores kød, fleksibiliteten og deres faste kontaktperson, der altid er til at snakke med. Himmerlandskød har en god størrelse i forhold til at imødekomme vores kunders ønsker og behov. Som Danmarks næststørste oksekødsproducent, er vi ikke større end, at den personlige betjening og faglige viden stadig er stærkt forankret og kendetegner hele virksomhedens kultur til glæde for vores kunder. Samtidig er vi en virksomhed i fortsat udvikling, og vi har tilstrækkelig volumen til at betjene større kunder.

Nærhed

Vores kultur bygger på faglig stolthed, godt håndværk og at et ord, er et ord. Du kan altid regne med, at vi leverer det, der er aftalt. Nøglen til et effektivt samarbejde er, at du altid får personlig betjening hos din faste kontakt.

Dansk landbrug

Himmerlandskød bidrager til at fremme produktion hos danske landmænd, og vi er altid i tæt kontakt med landmændene. Vi har en stærk lokal forankring, og udover fokus på kvalitet, har vi fokus på salg af danske kvalitetsfødevarer med vægt på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed.

Himmerlandskød

”Vi udvælger vores råvarer efter kvalitet og ikke race. Kun den højeste kvalitet bliver forarbejdet, og det sikrer vores forbrugere en god oplevelse hver gang”,

– Christoffer Andersen, Underdirektør.

Himmerlandskød bliver solgt i den danske detailhandel, foodservice og i industrien samt til private slagtermestre i hele Danmark. Vi eksporterer også vores kød til store dele af verden.

Produkter

Læs mere

Kvalitet

Læs mere