Vi søger mester til nathold i Farsø
Himmerlandskød er en dansk, familieejet fødevarevirksomhed med eget slagteri, opskæring og forædling af dansk okse- og kalvekød i Himmerland.
Fordelt på to lokationer i Himmerland, i henholdsvis Aalestrup og Farsø, beskæftiger vi +250 medarbejdere.
I Farsø udbener og videreforarbejder vi det kød, der er slagtet på vores eget slagteri i Aalestrup, og her søger vi lige nu en engageret og ansvarlig mester til natholdet.
Der er tale om en fast stilling med en 5-dages arbejdsuge fra søndag til torsdag nat. Som arbejdende mester får du ansvaret for planlægning og produktion af ugens opgaver på to hakkekøds- og detaillinjer, mens virksomheden samtidig udvider med nye linjer, som du får mulighed for at præge fra starten.
Du bliver en del af en ny produktion med topmoderne udstyr, som giver dig en unik mulighed for både faglig og personlig udvikling – og for at sætte dit præg på din egen arbejdsplads i tæt samarbejde med et team på 10-12 medarbejdere.
Som vores nye mester ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med kød og forarbejdning heraf
- Har forståelse for produktion og er praktisk anlagt
- Har flair for ledelse og kan træffe beslutninger
- Har et godt humør og en positiv tilgang til både opgaver og kolleger
Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og har lyst til at sikre dig en fremtid i en spændende virksomhed, så send dine oplysninger til [email protected].
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Robert Svanholm på tlf. 21 68 79 50.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Opbevaring af din ansøgning:
I forbindelse med at du søger job hos Himmerlandskød, registreres din ansøgning og dine data. Din ansøgning bliver brugt til at vurdere, om vi nu eller på et senere tidspunkt kan tilbyde dig et job. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Vi sletter dine personoplysninger, når ansøgningsrunden er afsluttet (efter maks. 6 måneder).
