Vi søger butiksslagtere til nyt, moderne slagteri i Aalestrup

Himmerlandskød er en dansk, familieejet fødevarevirksomhed med eget slagteri, opskæring og forædling af dansk okse- og kalvekød i Himmerland.

Til vores nye, moderne slagteri i Aalestrup søger vi nu to butiksslagtere til pakkeriet og én butiksslagter til håndtering / trimning af vores produkter på skærelinjen.

Der er således tale om tre fuldtidsstillinger på 37 timer på timeløn. Arbejdstiden ligger fra mandag til fredag fra ca. 7.00 – 15.30.

Som medarbejder i et helt nyt pakkeri er du med til at sikre, at Himmerlandskøds produkter bliver pakket i overensstemmelse med forskellige kundekrav, således at vores kunder altid får rette bestilling til rette tid.

Som medarbejder i en helt ny skærestue, er du med til at sikre, at produktkvaliteten er i orden, samt at gældende krav til hygiejne og fødevaresikkerhed overholdes.

Forventninger til vores nye kollegaer:

  • Du er uddannet butiksslagter, eller har erfaring fra en skærestue eller har kendskab til oksekød
  • Du er grundig, præcis og selvkørende, og du kan holde overblikket, selv når det går stærkt
  • Du er mødestabil
  • Du taler og forstår dansk eller engelsk
  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Du kommer med frisk energi og har et smittende humør

Ansøgning og kontakt
Hvis du kan se dig selv i en af ovenstående stillinger og har lyst til at sikre dig en fremtid i en spændende dansk fødevarevirksomhed, så send din ansøgning til: job@himmerlandskoed.dk.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peter Pedersen på telefon: 40 82 74 73.

Opbevaring af din ansøgning
I forbindelse med at du søger job hos Himmerlandskød, registreres din ansøgning og dine data. Din ansøgning bliver brugt til at vurdere, om vi nu eller på et senere tidspunkt kan tilbyde dig et job. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Vi sletter dine personoplysninger, når ansøgningsrunden er afsluttet (efter maks. 6 måneder).