Vi søger medarbejdere til nathold i Farsø

Hos Himmerlandskød i Farsø udbener og videreforarbejder vi dansk okse- og kalvekød, som er slagtet på vores egne slagterier i Aalestrup, Hadsund og Kjellerup. I forbindelse med udvidelsen af vores fabrik i Farsø søger vi medarbejdere, der skal være en del af teamet ved vores nye hakkekødslinje. Vi tilbyder et selvstændigt job med gode løn- og arbejdsforhold.

Det er en fast stilling på nathold.

I samarbejde med 3-4 medarbejdere vil du få ansvar for drift og produktion af vores produkter på vores nye og moderne hakkekødslinje. Der er således tale om en nystartet produktion i nye lokaler og på nye maskiner.

Vi forventer, at du:

  • har kendskab til kød og forarbejdning heraf
  • har kendskab til produktion og har hænderne rigtigt skruet på
  • har et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne

Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og har lyst til at sikre dig en fremtid i en spændende virksomhed, så send dine oplysninger til job@himmerlandskoed.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Robert Svanholm på 21 68 79 50.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Opbevaring af din ansøgning

I forbindelse med at du søger job hos Himmerlandskød, registreres din ansøgning og dine data. Din ansøgning bliver brugt til at vurdere, om vi nu eller på et senere tidspunkt kan tilbyde dig et job. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Vi sletter dine personoplysninger, når ansøgningsrunden er afsluttet (efter maks. 6 måneder).