Himmerlandskød søger regnskabschef

Hos Himmerlandskød slagter, udbener og videreforarbejder vi dansk okse- og kalvekød. I 2018 har vi valgt at samle vores virksomheder Hjalmar Nielsen, Nordic Beef, Kjellerup Eksportslagteri og Himmerlandskød under ét navn og ét brand. Himmerlandskød, som er en ejerledet virksomhed, omsætter årligt for over 800 mio. kr. og beskæftiger pt. 200 ansatte fordelt på fire afdelinger i Aalestrup, Farsø, Hadsund og Kjellerup. I 2019 starter vi yderligere en afdeling i Rødkærsbro. Økonomifunktionen og ledelsen sidder i Aalestrup.
Som følge af udvidelse af vores forretning, en stigende efterspørgsel for vores produkter, samt ønsker til øget rapportering og digitalisering, søger vi en regnskabschef.

Jobbet som regnskabschef:
Som regnskabschef skal du aktivt medvirke til udviklingen af økonomifunktionen og tværgående processer i hele virksomheden. Det betyder, at du får ansvar for eller deltager i:

  • Udarbejdelse af ugeregnskaber, månedsregnskaber og rapporter
  • Sikre overholdelse af interne deadlines i forbindelse med rapportering
  • Økonomiske analyser, optimeringer og opfølgning på tværs af afdelinger
  • Procesoptimering i økonomi og it
  • BI projekt, der skal igangsættes i 2019 samt øvrige digitaliseringsprojekter
  • Generelle It-kontroller og it-strategi
  • Controlling og support til afdelingerne
  • Assistere økonomidirektøren i det daglige

Stillingen er nyoprettet, så du får lov til at præge indholdet af arbejdsopgaver i meget høj grad, alt efter kompetencer og interesser. Du vil på sigt få det personalemæssige ansvar for vores økonomiafdeling på 8 medarbejdere. Du refererer direkte til økonomidirektøren.

Vi forventer at:

  • Du har en baggrund som revisor, controller eller en lignende stilling, hvorfra du har en god ballast omkring økonomifunktionen
  • Du har stor flair og interesse for it, herunder opsamling og bearbejdning af data
  • Din tilgang til dine arbejdsopgaver er pragmatisk, og du bevæger dig i øjenhøjde med dine medarbejdere
  • Du er loyal over for dine kollegaer, hvorfor du arbejder struktureret og overholder dine tidsplaner for rapportering
  • Du tager selvstændigt hånd om dine opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner, og fleksibilitet er en helt naturlig del af dig, ligesom du trives med at tage ansvar og gå målrettet efter resultater

Vi har et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi vægter vores værdier højt. Vi sætter en ære i, at sige hvad vi gør og gøre hvad vi siger, således at vi overholder vores aftaler overfor både medarbejdere, kunder og leverandører.

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Louise Bondgaard Godsk.

Ansøgningsfrist er mandag d. 12. november 2018. Du bedes sende din ansøgning til lbg@himmerlandskoed.dk

Læs mere om Himmerlandskød på: www.himmerlandskoed.dk

Opbevaring af din ansøgning
I forbindelse med at du søger job i Himmerlandskød A/S registreres din ansøgning og dine data i vores rekrutteringssystem. Din ansøgning bliver brugt til at vurdere, om vi nu eller på et senere
tidspunkt kan tilbyde dig et job. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Selvom du ikke kommer i betragtning til den stilling, du har søgt, gemmer vi dine oplysninger i 6 måneder med mindre du specifikt beder os slette dem, når ansøgningsrunden er afsluttet.