Himmerlandskød søger faglærte medarbejdere

Hos Himmerlandskød udbener og videreforarbejder vi dansk okse- og kalvekød, som er slagtet på vores egne slagterier. Vi oplever en stigende efterspørgsel for vores produkter, og søger derfor M/K til vores nat- og weekendhold til snarlig tiltrædelse i Farsø.

 

Hakkehuset, nat- og weekendhold

Vi søger to medarbejdere til hakkehuset. Én til vores nathold og én til vores nyoprettede weekendhold. Hakkehuset leverer frisk hakkekød og –bøffer, og der arbejdes i et højt tempo. Som medarbejder i hakkehuset skal du betjene vores moderne hakkeanlæg, og betjeningen kræver produktkendskab.

Som medarbejder er du med til at sikre, at produktkvaliteten er i orden samtidig med at sikre, at gældende krav til hygiejne og fødevaresikkerhed overholdes. Som medarbejder i hakkehuset skal du derfor være uddannet butiksslagter eller have erfaring fra lignende stilling.

 

Forventninger til vores nye kollegaer:

  • Du er grundig, præcis og selvkørende Du kan holde overblikket, selv når det går stærkt
  • Du er mødestabil
  • Du taler og forstår dansk eller engelsk
  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Du kommer med frisk energi og har et smittende humør

 

Vi tilbyder:

  • Timeløn efter gældende overenskomst
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Ordentlige arbejdsforhold
  • Muligheder for faglig udvikling og skiftende ansvarsområder

 

Himmerlandskød – en virksomhed i vækst

Himmerlandskød har afdelinger i Farsø, Hadsund, Aalestrup samt Kjellerup og er en af landets førende opskæringsvirksomheder inden for oksekød.

Himmerlandskød slagter både i Hadsund, Aalestrup og Kjellerup, mens Farsø er en ren opskæringsvirksomhed. Himmerlandskød slagter årligt 105.000 dyr og vi udbener omkring 15.000 tons oksekød. Vi lægger vægt på at producere danske oksekødsprodukter i høj kvalitet.

Ansøgning og kontakt:

Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling og har lyst til at sikre dig en fremtid i en spændende virksomhed, så send din ansøgning til Robert Svanholm på rs@himmerlandskoed.dk

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

For nærmere information om stillingerne er du velkommen til at kontakte Robert Svanholm på rs@himmerlandskoed.dk eller mobil 21 68 79 50.

 

Opbevaring af din ansøgning

I forbindelse med at du søger job i Himmerlandskød A/S registreres din ansøgning og dine data i vores rekrutteringssystem. Din ansøgning bliver brugt til at vurdere, om vi nu eller på et senere tidspunkt kan tilbyde dig et job i en af Himmerlandskøds virksomheder. Dine personlige oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Selvom du ikke kommer i betragtning til den stilling, du har søgt, gemmer vi dine oplysninger i 6 måneder med mindre du specifikt beder os slette dem, når ansøgningsrunden er afsluttet.