Sporbarhed

Vores produktionsudstyr i Farsø er et af verdens mest moderne opskæringsanlæg. Himmerlandskøds anlæg gør det muligt, at opnå 100 % sporbarhed direkte fra dyret hos landmanden til den enkelte opskæring ligger i køledisken.

Vi oplever, at kunder, der har Himmerlandskød i køledisken eller på menukortet kan mærke en interesse og efterspørgsel fra deres kunder, og vi ved, at det er vigtigt for dem at kunne vise og fortælle, at deres kød er 100 % dansk. Det er blevet et vigtigt parameter for den moderne forbruger at kunne købe danske fødevarer, og kan de tilmed få viden om præcist, hvor råvarerne stammer fra, så er det et stort plus hos forbrugeren. I dag vil de fleste mennesker gerne være sikre på, at dyret er opdrættet og transporteret under forsvarlige forhold. Der er efterspørgsel på kød, der ikke er produceret af en maskine, men i stedet nøje udvalgt, som vi gør hos Himmerlandskød.

Himmerlandskød slagter og forarbejder dyr under de strengeste krav og regler inden for fødevaresikkerhed. Forløbet fra vores dyr ankommer til slagteriet til det er opskåret i Farsø eller Hadsund er underlagt vores egenkontrolprogram, som sikrer høj kvalitet og fødevaresikkerhed hele vejen igennem processen.

Himmerlandskød er produceret under de højeste hygiejniske standarder, og lever naturligvis 100% op til EU’s fødevarelovgivning i enhver henseende.

Dyrevelfærd

Læs mere

Certifikater

Læs mere